Til forsiden
Hvem er vi? Nyheder Forbrugerinfo Risikodebat

DelSend artikel Send   Udskriv siden Print  

Spis årstidens frugt og grønt

Som regel er der gode miljømæssige grunde til at spise lokalt producerede fødevarer og vælge årstidens grøntsager fra Danmark. (oktober 2008)

Sæsonens frugt og grønt fra Danmark er mere miljø- og klimavenligt end tilsvarende udenlandske produkter. Men hvis valget står mellem et konventionelt broccoli fra Danmark eller et udenlandsk med ø-mærket, er det udenlandske bedst. IMS vurderer nemlig, at selvom der er visse fordele ved den hjemlige produktion, kan de ikke opveje fordelene ved den økologiske produktionsform. 

Månedens frugt og grønt fra Danmark

Dansk frugt og grønt måned for måned 

Vælg måned:

 

Pesticider

Et vigtigt argument for at vælge dansk frugt og grønt er, at der ofte er flere rester af pesticider i frugt og grønt fra udlandet end i danske ditto. Men husk på, at der ikke bruges pesticider i produktion af økologiske varer, lige meget hvor i verden de bliver produceret.

Vanding

Danmark har naturgivne forhold, der gør, at vi har gode muligheder for at vande vores afgrøder på en miljømæssig forsvarlig måde. I visse tilfælde opsamler vi også regnvand til kunstvanding. Derimod bruges mange tørre områder i udlandet, til at dyrke frugt og grønt til det danske marked. I disse områder bliver vandressourcerne ofte udnyttet over evne.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet under produktionen af frugt og grønt i Danmark er bedre end i de fleste andre lande. Det hænger hovedsageligt sammen med bedre beskyttelse mod pesticider.

Transport

Det er ikke kun det, der sker på de enkelte gårde eller gartnerier, der har betydning for miljøet. Også distributionen af frugt og grønt har betydning for, hvor meget miljøet belastes. Transporten udleder fx CO2, der er en klimagas. Jo længere væk varerne kommer fra, jo mere CO2 er der blevet udledt for at få varerne transporteret til supermarkedet. Udledningen af klimagasser i forbindelse med transport af de danske afgrøder er som regel langt lavere end den udledning, der sker på de enkelte gårde eller gartnerier. Men for mange udenlandske afgrøders vedkommende, kan udledningen af klimagasser i forbindelse med transport, sagtens overskride udslippet i forbindelse med selve produktionen. [1]

Væksthuse

Danske tomater og agurker medfører langt større forbrug af energi end de sydeuropæiske, selv når den lange transport regnes med [2]. Det hænger sammen med, at danske tomater og agurker dyrkes i væksthuse, der kæver opvarmning en stor del af året, hvorimod de dyrkes på friland nede sydpå. På den anden side bliver der brugt langt flere pesticider i Sydeuropa, og arbejdsmiljøet er dårligere. Desuden er der som sagt mange steder i Sydeuropa problemer med at vande på en miljømæssig forsvarlig måde.

Tomater og agurker er langt de almindeligste planter i danske væksthuse.

Tomater og agurker ikke på listen

Mange har den opfattelse, at danske tomater og agurker er mere miljøvenlige om sommeren end på andre årstider, da væksthusene ikke skal varmes op om sommeren. Det er dog lidt af en tilsnigelse, idet tomat- og agurkeplanter skal plantes allerede om vinteren, hvis de skal være modne om sommeren. Væksthusene skal derfor opvarmes allerede fra tidligt på sæsonen, hvis tomaterne og agurkerne skal høstes om sommeren. Derfor forekommer tomater og agurker ikke på listen med årstidens frugt og grønt.

Uden for sæson

Det er ofte muligt at købe danske afgrøder uden for sæson. Fx bliver de første nye danske kartofler høstet lang tid før den egentlige kartoffelsæson. Det betyder, at udbyttet bliver meget lavt. Og det lave udbytte gør, at de nye danske kartofler ikke er særligt miljøvenlige. Der bliver nemlig udledt færre klimagasser og brugt færre hjælpestoffer til at producere et kilo nye sydeuropæiske kartofler end et kilo nye dansk kartofler i maj og juni.

Dog er det miljømæssigt bedst, at blive ved at købe de gamle danske kartofler helt frem til august, hvor den nye danske kartoffelsæson starter.

 

Se også

 


[1] Faktaark om klimagassutslipp fra forbruk. Fremtiden i våre hender.

[2] Rapport om grøntsagsproduktion i Danmark og Spanien. Specialarbejderforefundet i Danmark. September 2004.

 

 

Tilbage til top Tilbage til top
 
 
Informationscenter for Miljø & Sundhed - Fiolstræde 17B, st.th. - 1171 Kbh. K - 3313 6688 - info@miljoeogsundhed.dk