Fakta om kompost

Hvis du komposterer dit affald fra køkkenet eller haven, giver det mindre læs på skraldebilen. Og du får spagnum til haven. (december 2009)

Køkken- og haveaffald kan omdannes til nyttig kompost, som giver næring til jorden.

Når man hjemmekomposterer, bliver der transporteret mindre affald rundt på de danske veje. Og komposten kan erstatte spagnum og kunstgødning til haven på en miljøvenlig måde.

Mængderne af organisk affald i skraldespanden er ikke ubetydelig. Typisk kan mere end en tredjedel af affaldet fra hjemmet komposteres.

Overordnet er der tre forskellige former for kompostering. Varmekompostering kræver mere arbejde og flere færdigheder end den kolde kompost. Til gengæld får varmen affaldet til at kompostere hurtigere. En tredje måde er at få hjælp fra orme.

Når komposten er varm

Ved varmekompostering tager det fire til otte måneder, før det organiske affald er omsat til kompost. Man kan opbygge sin kompost i en bunke eller i en beholder. Størrelsen skal være mindst en kubikmeter, men det afhænger af mængden af affald. Temperaturen vil i løbet af en uge være oppe på 50-55 grader, forudsat at materialet er blandet tilstrækkeligt, at der er nok mikroorganismer, og at de rette vand- og luftforhold er tilstede.

Når komposten er kold

Koldkompostering kræver ikke meget arbejde. Til gengæld tager det et år eller mere, før komposten er fuldt omsat. Hvis man løbende tilfører bunken eller beholderen køkken- og haveaffald, bliver den ikke varm. Komposten bliver sjældent varmere end lufttemperaturen, fordi en ublandet kompost kun nedbrydes langsomt.

Når ormene komposterer

Ved ormekompostering omsættes affaldet hurtigere end ved de andre metoder. Helt ned til to måneder, kan en bunke klares på. Komposten må ikke blive varmere end 30 grader, da ormene ellers vil dø.

Når du vælger beholder

Valg af beholdertype afhænger bl.a. af metoden, man vælger. Koldkompostering kræver en større beholder end varmekompostering, da der her skal komposteres større mængder, før komposten kan bruges. De beholdere, der er på markedet, findes i størrelser fra 240 liter og op. En kompostbunke eller en åben beholder er mest velegnet, hvis man kun komposterer affald fra haven. Til det grønne køkkenaffald er en lukket beholder at foretrække. Den holder bedre på fugten, medfører færre lugtgener og hindrer, at affaldet blæser rundt i haven, samt at rotter og fluer tiltrækkes.

Kompostbeholdere mærket med det nordiske miljømærke Svanen er i handlen. Ved at vælge en Svanemærket kompostbeholder sikrer man, at produktet lever op til specifikke kriterier, der sikrer, at produktet er blandt de mest miljøvenlige på markedet.

Når organisk affald samles ind

I nogle kommuner samler man det organisk affald ind i separate skraldespande, for at bruge det i komposterings- eller biogasanlæg. Private haveejere kan ofte få eller købe komposten af kommunen.

Når komposten forurener

En undersøgelse fra Miljøstyrelsen viste i 1998, at kompost indeholder miljøbelastende stoffer i små mængder. Især kan tungmetallet cadmium og plastblødgøreren DEHP belaste miljø og sundhed. Indholdet af cadmium er størst i kompost fra haveaffald, mens forholdsvis høje koncentrationer af DEHP især findes i kompost fremstillet af affald fra køkkenet. Årsagen til de høje DEHP-niveauer i husholdningskompost skyldes mange bidrag fra en række forskellige mindre kilder, især fra rester af emballage. Anlæg, der primært fremstiller kompost af affald fra husholdninger, kan af og til få problemer med at overholde grænseværdien på 50 mg DEHP per kg komposttørstof. Mængden af stoffer i kompost, som kan belaste miljø og sundhed, kan blive mindre, hvis vi bliver bedre til at sorterer organisk affald fra uorganisk affald.

Hvis dræbersneglene er på spil

Kompostbunker kan være gode levesteder for Iberiske Skovsnegle (dræbersnegle), idet der både er fugtigt og masser af mad. Det korte råd er, at bekæmpe de dræbersnegle, der kommer. Lukkede kompostbeholdere tiltrækker ikke sneglene, men der kan komme snegle via det haveaffald, man selv smider i beholderen. Eller det kan ske ved, at sneglene sætter sig på låget, hvis det ligger på jorden, når det tages af. Man kan desuden opsætte et sneglehegn rundt om det pågældende område. Hegnet kan enten være fysisk eller elektrisk. Læs mere om dræbersneglen på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

Se også

• Råd om kompostering

• www.havenyt.dk

• www.ecogarden.dk