Del Send Print
Markerne bliver sprøjtet med pesticider (sprøjtemidler) i det konventionelle landbrug. Pesticider er designet til at bekæmpe bestemte typer af fx ukrudt, svampesygdomme og insekter. Pesticider kan også være gift mod rotter, mus m.v. og vækstregulerende midler, fx stråforkortere, der anvendes til både kornafgrøder og potteplanteer.
Det har vist sig, at der er mindre naturligt liv i konventionelle marker, hvor der sprøjtes med pesticider, end i økologiske marker, hvor man klarer sig uden pesticider. Små mængder sprøjtemidler kan også sive ud i vandmiljøet og påvirke plante- og dyrelivet i vandløb og fjorde.
Pesticidrester kan med tiden sive ned til grundvandet. I Danmark kommer stort set alt vand i vandhanerne fra grundvandet. Blandt andet derfor ønskes det ikke, at grundvandet bliver forurenet med rester af sprøjtemidler.
Der er i alt lukket ca. 550 boringer på grund af pesticider. Det grundvand, vi indvinder til drikkevand, er typisk regnvand, der faldt for 30-50 år siden. Mange af de problematiske stoffer stammer derfor fra "fortidens synder". Langt de fleste boringer er lukket på grund af stoffet BAM (nedbrydningsprodukt fra sprøjtemidlerne Prefix og Casaron, som blev brugt i haverne og forbudt i 1997). Men der er også problemer med bl.a. glyphosat, som stammer fra Roundup. Desuden er atraziner og andre pesticider fra landbruget begyndt at lukke boringer.
Desværre er der også rester af pesticider i nogle af de fødevarer, vi køber. Det kan du læse mere om i Fakta om pesticidrester i frugt og grønt.
Afgrøderne skal bruge næringsstoffer for at vokse, fx kvælstof og fosfor. Landmanden sørger derfor for at bringe gødning ud på markerne. Gødning kan fx være kunstgødning eller husdyrgødning (gylle). Generelt er der et stort overskud af næringsstoffer, som afgrøderne ikke optager. De fleste af de overskydende næringsstoffer havner i vandmiljøet.
Der er også næringsstoffer, der belaster naturen på land, fx ved afdampning af kvælstof (ammoniak) fra husdyrgylle. Mange planter, der ikke er særlig tolerante overfor kvælstof, er derfor truet. Pg planter, der har behov for meget kvælstof, vinder frem på bekostning af arter, der kræver mindre kvælstof. F.eks. gror heder og moser til med græs. Græs trives nemlig godt i et næringsrigt miljø.
Alger i søer og fjorde er et voksende problem, der bl.a. skyldes udsivningen af næringsstoffer fra landbruget. Alger giver fx iltsvind. Kvælstof (nitrat) kan desuden trænge ned i grundvandet, og mange drikkevandsboringer er blevet lukket af den grund.
Mad bliver dyrket på landbrugsjorden, og det kræver areal. Tidligere inddæmmede vi land i Danmark, så der blev plads til mere landbrug. Det er vi holdt op med, men meget af det land, som har ligget brak på grund af EU's landbrugsordning, bliver for øjeblikket inddraget i landbrugsproduktionen. Det kan vise sig at få betydning for natur- og dyrelivet, da der er en rig natur på brakjordene.
En stor del af vores mad bliver dyrket i udlandet. Det betyder at vores valg af mad kan have betydning for landbrugsproduktionen i andre lande. I mange tropiske lande bliver der fx ryddet regnskov for at få plads til en stigende landbrugsproduktion.
Det kræver mere land at producere animalske produkter end de vegetabilske.
Produktion af kød belaster miljøet mere end dyrkning af korn, kartofler og grøntsager. Det skyldes især, at dyrene skal have en hel del at spise, at de producere gødning, og at de prutter og bøvser med drivhusgasser, der er med til at opvarme jordens klima.
For at illustrere forskellen på animalske og vegetabilske produkter kan man kigge på, hvor meget energi der går til at fremstille fødevarerne. Fx kræver det otte gange så meget energi at fremstille svinefars end bønner.
Til forskel fra konventionel landbrug bruger man i økologisk landbrug med enkelte undtagelser ikke kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler på markerne. Husdyrene lever under mere naturlige forhold og får ikke vækstfremmere, antibiotika og konserveringsmidler i foderet. Læs mere under IMS' fakta og råd om økologi.
Emballage gør stor nytte. Den giver oplysninger til forbrugeren om varen, den gør det let at transportere varen, den er med til at reducere tabet af fødevarer osv. Men den kan også indeholde stoffer, der kan være problematiske for vores sundhed, og den kan belaste miljøet. Læs mere under IMS' råd og fakta om emballage.
Der bliver transporteret meget mad på vejene. Målt i kilo er mad nemlig noget af det, som vi køber allermest af. Men faktisk belastes miljøet også, når vi køber maden. I gennemsnit kører vi nemlig otte kilometer i bil om dagen til indkøb.
Som regel er det en god ide at spise meget af årstidens frugt og grønt for at mindske transporten, og fordi dansk frugt og grønt indeholder færre rester af pesticider, end det der kommer fra ulandet. Men hvis valget står mellem et konventionelt broccoli fra Danmark eller et udenlandsk med ø-mærket, er det udenlandske bedst. IMS vurderer nemlig, at selvom der er visse fordele ved den hjemmelige produktion, kan de ikke opveje fordelene ved den økologiske produktionsform. Læs mere om årstidens frugt og grønt.
Desværre bliver vores fødevarer ind imellem forurenet. Forureningen stammer fra forskellige kilder. Det kan fx være i form af rester pesticider i frugt og grønt, rester af medicin i kød og fisk eller kviksølv i fisk. Nogle kilder - fx sprøjtemidler - kan du til dels undgå, blandt andet ved at købe økologiske fødevarer. Andre forureningskilder - såsom kviksølv i fisk - kan derimod være svære at undgå.
IMS' Råd om mad
IMS' Råd om komfurer og ovne
IMS' Klima på menuen.
IMS' CO2 sparetips i køkkenet
IMS' Tema om fisk
Alt om kost (Fødevarestyrelsen)
