Fakta om økologi

Til forskel fra konventionel landbrug bruger man i økologisk landbrug med enkelte undtagelser ikke kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler på markerne. Husdyrene lever under mere naturlige forhold og får ikke vækstfremmere, antibiotika og konserveringsmidler i foderet (oktober 2007).

Økologisk produktion tager særligt hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd. Betegnelsen økologisk er i EU forbeholdt produkter, der lever op til EU-reglerne for økologisk planteproduktion og økologisk dyrehold. Det danske Ø-mærke - det røde "Ø" - bygger på disse regler og angiver, at de danske myndigheder har kontrolleret varen.

Landbruget

Forskellen mellem konventionel og økologisk landbrug er blandt andet, at man ikke bruger kunstgødning på de økologisk dyrkede jorder. I stedet anvendes organisk gødning fra husdyr og planter, som fremmer jordens indhold af humus. Humus er vigtig for at opnå en god jordstruktur og for at øge jordens evne til at holde på næringsstoffer. Organisk gødning indeholder færre næringsstoffer end kunstgødning. Derimod er gødningen mere alsidig i indholdet af næringsstoffer. Samtidig tilfører de organisk materiale, der på flere måder er værdifuldt for jorden. Generelt giver naturlige bekæmpelsesmetoder plads til flere arter af vilde planter og insekter.

Sprøjtemidler er - med enkelte undtagelser - ikke tilladt i det økologiske brug. Sygdomme og insektangreb forebygges blandt andet gennem sædskifte og robuste sorter. Der bruges ligeledes ikke væksthæmmere (stråforkortere) på markerne. De økologiske husdyr får ikke vækstfremmere, antibiotika eller konserveringsmidler i foderet. Økologiske dyr skal have 100% økologisk foder. Foderet må ikke indeholde gensplejsede planter eller organismer.

Dyrevelfærd

Der er skrappere krav til dyrevelfærd på økologisk bedrifter. Fx skal alle dyr have adgang til frisk luft, jævnlig motion og dagslys i staldene. På den måde får de tilgodeset deres naturlige behov, hvilket er én af økologiens målsætninger.

Køer, store kalve, søer og pattegrise skal være på græs mindst 150 dage i sommerhalvåret. Slagtesvin skal året rundt have adgang til en udendørs løbegård med rodemateriale. Indendørs arealer til at ligge på skal være velforsynede med ren og tør strøelse, fx halm.

Høns og andet fjerkræ over seks uger skal have adgang til en hønsegård i dagtimerne. Indendørs må der højst være seks høns pr. kvadratmeter. Udendørs skal der være mindst fire kvadratmeter pr. høne.

Regler for økologi

Udover fælles EU-regler for økologisk produktion, kan der være nationale særregler, som er skrappere. Eksempelvis er kobbersulfat, ifølge EU's regler, tilladt som sprøjtegift til økologisk produktion, mens det er forbudt at anvende i Danmark som følge af danske miljøregler. Når økologiske fødevarer bliver importeret fra lande uden for EU, skal det dokumenteres, at de er produceret og kontrolleret efter regler, der som minimum overholder EU's økologiregler. Ellers må de ikke sælges med påskriften "økologisk". Det danske Ø-mærke må sættes på importerede varer, hvis den sidste del af kontrollen er foregået i Danmark.

De økologiske producenter har lov til at anvende 43 tilsætningsstoffer i deres produkter. Til sammenligning er ca. 370 tilsætningsstoffer tilladt i den konventionelle produktion.

Kontrollen med økologi

Økologiske varer kontrolleres fra jord til bord. Dvs. at landmænd, virksomheder og butikker kontrolleres. Det er Plantedirektoratet, der varetager administration og kontrol af reglerne for økologisk jordbrugsproduktion. Hver eneste økologiske gård i Danmark, inklusive dem, der er under omlægning, får besøg af en kontrollør fra Plantedirektoratet en gang om året. Desuden tager kontrollørerne ofte ud på ekstra uanmeldte besøg. Fødevarestyrelsen, herunder de lokale fødevareregioner, varetager administration og kontrol af reglerne om markedsføring, forarbejdning, mærkning m.v. af økologiske fødevarer.

Økologi og sundhed

Myndighedernes officielle udmelding er, at det endnu ikke er videnskabeligt bevist, om økologiske fødevarer er sundere eller sikrere end konventionelle fødevarer. En dansk forskergruppe i regi af Institut for Human Ernæring konkluderer i en undersøgelse, at de pga. manglende viden ikke kan sige noget med sikkerhed, men at en række forhold kunne tyde på visse positive fordele, såsom flere næringsstoffer (fx vitaminer) samt forbedret forplantningsevne. Andre danske undersøgelser viser blandt andet, at økologisk mad har en højere koncentration af flavonoider - en type af naturlige antioxidanter, som kan have en sundhedsfremmende virkning - og at økologisk mælk har et højere indhold af fytoøstrogener, som muligvis kan være sygdomsforebyggende. Dog vil man heller ikke her drage nogen generelle konklusioner.

Andre mener derimod, at den nuværende viden i tilstrækkelig grad dokumenterer økologiens sundhedsmæssige fordele.

Det røde Ø og andre kontrolmærker

 

Det røde Ø-mærke

Ø-mærkningen er en frivillig ordning. Statens "røde Ø" viser, at varen er statskontrolleret økologisk. Mærket må kun bruges på fødevarer, der enten er produceret eller kontrolleret i Danmark. Siden maj 2001 har det været muligt at Ø-mærke enkelte produkter, der ikke er fødevarer, fx juletræer og potteplanter. Siden marts 2004 blev det muligt at Ø-mærke opdrætsfisk.

EU's økologimærke svarer nogenlunde til det danske røde Ø-mærke. Fødevarer, mærket med EU's mærke kan, efter forarbejdning og kontrol i Danmark, også mærkes med det røde Ø. Der er dog en betingelse, at der kun er anvendt de tilsætningsstoffer, der tillades til økologiske animalske fødevarer i Danmark, indtil området er helt EU-harmoniseret. Foruden det røde Ø optræder der ofte udenlandske mærker på importerede økologiske varer. Alle varer, der sælges som økologiske i Danmark, skal overholde EU's økologiregler eller økologiregler, der svarer til disse.

EU's Økologimærke

Se også: 

• Grønne Råd om økologi