Del Send Print
Af Rikke Petersen, miljø- og sundhedsfaglig medarbejderInformationscenter for Miljø & Sundhed
Tandblegning er en metode, hvor man ved at påføre kemiske stoffer kan gøre tænderne hvidere. Tænder kan blive misfarvede af mad, kaffe, the, rødvin, rygning m.m. eller pga. sygdom i tænderne. Det er dog ikke alle misfarvninger, som kan bleges med tandblegningsprodukter til hjemmebrug - derfor er det vigtigt altid først at spørge sin tandlæge til råds, hvis man overvejer at blege sine tænder.
Der er to forskellige måder at blege tænder på. Enten bleges tænderne indefra, eller også bleger man tændernes yderside. Nedfor kan du primært læse om tandblegning af tændernes yderside, fordi det er den blegemetode, som på det seneste er blevet stadig mere populær, og som forbrugerne kan udføre derhjemme. Produkter som fx tandpasta, mundskyllevæske, tyggegummi m.m., der påstås at have en blegende effekt, beskrives ikke i dette fokus.
I Danmark kan man i dag købe tandblegningsprodukter hos tandlægen og via Internettet. Men måske vil vi i fremtiden også se tandblegningsprodukter til salg i håndkøb, som det er tilfældet i andre lande. Der er nemlig ny EU-lovgivning på vej, som vil tillade produkter i butikkerne, der er mere effektive, end dem der er tilladt i dag. Flere producenter er klar til at sælge disse produkter til det danske marked.
Tandblegning kan enten foregå hos tandlægen, derhjemme efter at man har konsulteret sin tandlæge eller som hjemmeblegning, hvor forbrugeren selv har købt produkterne uden først at have talt med sin tandlæge.
Tandblegningsprodukter indeholder brintoverilte (hydrogenperoxid), som er det aktive stof, der giver hvidere tænder. Produkterne består af brintoverilte, karbamidperoxid eller natriumperborat, som alle kan frigøre nogle kemiske stoffer, der kan blege tænderne.
Brintoverilte og karbamidperoxid kan fås i forskellige koncentrationer. Brintoverilte i 5 %-35 % og karbamidperoxid i 10 %-35 %. Der skal være minimum 3 % brintoverilte eller 10 % karbamidperoxid i tandblegningsproduktet, før de virker.
Karmbamidperoxid blev i slutningen af 80'erne anvendt til hjemmeblegning, Dvs. en blegning, der efter tandlægens vejledning, udføres af forbrugeren der hjemme. I dag anvendes brintoverilte og karbamidperoxid til at blege tænderne enten hos tandlægen eller derhjemme, mens natriumperborat bruges hos tandlægen til at blege tænderne indefra.
Tandblegningsprodukter kan være udformet som en gelé, der afgiver aktivstoffet brintoverilte under blegningen. Geléen fyldes i en tandskinne, der sættes over tænderne i en periode på ½ time eller natten over afhængig af produktet. Jo højere koncentration af brintoverilte, der er i produktet, des kortere tid behøver man at have produktet på tænderne. Et andet tandblegningsprodukt på markedet er udformet som et plaster, der frigiver det aktive stof. Plasteret sættes over tænderne som ved blegning med en tandskinne, og efter brug skal plasteret smides væk. I begge tilfælde skal blegningen gentages dagligt i 1-3 uger for at opnå et godt resultat.
Under blegeprocessen bliver der frigivet brintoverilte. Brintoverilten bliver nedbrudt til såkaldt frie radikaler, som er nogle kemiske forbindelser, der nedbryder større farvemolekyler til mindre farvemolekyler. De små farvemolekyler er lysere end de store molekyler, og tænderne ser derfor hvidere ud.
Under og efter en tandblegning kan tænderne blive mere følsomme. Nogle forbrugere oplever at de får isninger i tænderne eller irriteret tandkød. Det sker, fordi tandens emalje eller tandkødet bliver ætset lidt under blegningen.
Hvis man har amalgamfyldninger (de gammeldags sølvfyldninger) i tænderne, vil der blive afgivet kviksølv[1], hvis man bruger tandblegningsprodukter over længere tid. Kviksølv er giftigt, men mængderne ser ud til at ligge under de faregrænser, som er fastsat af WHO.
Plastfyldninger kan ikke bleges, og de kan derfor komme til at se gullige ud, hvis man bleger tænderne. Hvis man ikke synes om farven, kan det være en løsning at skifte de mest synlige af de gamle plastfyldninger ud efter en tandblegning.
Brintoverilte i større doser har vist sig at kunne irritere slimhinderne dvs. tandkød, mund og mavesæk hos forsøgsdyr. Derfor har eksperter vurderet, at mennesker skal undgå at få blegemidler på slimhinderne. Det er derfor meget vigtigt, at man undgår, at blegemidlerne kommer på tandkødet, i munden eller sluges. Det sikrer man sig bedst ved at sørge for at tandskinnen med blegemiddel passer helt præcist til ens tænder.
EU's Videnskabelige komité for forbrugerprodukter (SCCP) udtalte sig i 2005 om brintoverilte i tandblegningsprodukter. SCCP refererer i deres udtalelse fra en kilde, som siger, at det vil være usandsynligt, at brugen af tandblegningsprodukter kan udgøre en kræftrisiko hos personer, der ikke i forvejen har en øget risiko for kræft i mund og hals som følge af rygning, alkoholmisbrug eller, fordi de har arvet gener, der giver større risiko for udvikling af kræft disse steder.
SCCP angiver imidlertid også, at der mangler data, før man kan sætte tal på eventuelle risici og specielle forhold, der gør, at man skal være forsigtig med at anvende tandblegningsprodukter.
Hos forbrugere, som i forvejen har en øget risiko for kræft i mund og hals, kan risikoen for kræft øges, hvis man gentagne gange bleger sine tænder. På den baggrund foreslår SCCP, at der sættes yderligere videnskabelige undersøgelser i gang for at undersøge kræftrisikoen hos personer, der bruger tandblegningsprodukter.
SCCP vurderer, at tandblegningsprodukter med op til 0,1 % brintoverilte er sikre at anvende. Mens tandblegningsprodukter med mellem 0,1 % og 6,0 % brintoverilte er sikre at anvende, hvis man har konsulteret sin tandlæge, inden at man begynder at blege sine tænder.
I 2006 blev der offentliggjort en videnskabelig artikel om samme emne i tidsskriftet Food and Chemical Toxicology. Forskerne bag artiklen, der er støttet af Den Europæiske Kosmetik og Parfumeindustri sammenslutning (COLIPA), tilbageviser, at der skulle være en risiko for kræft i mund og hals, når man bruger tandblegningsprodukter selv for personer, der ryger, har et alkoholmisbrug, eller har arvet gener, der giver større risiko for udvikling af den form for kræft.
Den konklusion går imod det EU's videnskabelige komité nåede frem til i 2005. Spørgsmålet om risikoen for kræft i mund og hals ved brug af tandblegningsprodukter er med andre ord stadig genstand for diskussion.
I dag hører produkter til tandblegning under kosmetiklovgivningen, når de markedsføres med et kosmetisk formål, dvs. at gøre ellers raske tænder hvidere. De tandblegningsprodukter, der sælges til forbrugerne, må derfor kun indeholde 0,1 % brintoverilte. I dag skal det ikke stå på produkterne, hvor mange procent brintoverilte der er i, men med en ny lovgivning skal det stå på produkterne.
Men der er som nævnt nye EU-regler på vej for tandblegningsprodukter. Miljøstyrelsens forventer, at de nye regler træder i kraft i år. Det betyder, at det i fremtiden bliver lovligt at sælge tandblegningsprodukter med op til 6 % brintoverilte til forbrugerne. Produkterne skal dog være mærket med, at man skal have talt med sin tandlæge, inden at man begynder at bruge dem. Desuden skal der være etiketter på produkterne, som forklarer, hvordan man bruger dem, og hvilke forholdsregler man skal tage.
I dag kan man købe tandblegningsprodukter hos tandlægen eller via nettet med koncentrationer på 6 % brintoverilte og 10-18 % karbamidperoxid - altså væsentlig højere end tilladt i kosmetiklovgivningen. Dette kan lade sig gøre, fordi producenterne henholder sig til, at tandblegningsprodukter er såkaldte medicinske anordninger[2] og derfor ikke omfattet af kosmetiklovgivningen.
En søgning via internettet giver dog grund til at stille spørgsmålstegn ved holdbarheden af denne påstand. IMS har sammenlignet fem udbydere af tandblegning til hjemmebrug: Nyt smil, Bella White, BlivBrun, Tinctura og Waxit. Alle de pågældende steder kan man købe produkter til at blege tænderne uden først at have konsulteret sin tandlæge. Med den måde, produkterne markedsføres på, er det svært at tolke det på anden måde, end at der er tale om produkter til kosmetisk brug, og som derfor burde være underlagt kosmetiklovgivningen.
En forhandler skriver fx nederst på siden med tandblegningsprodukter til hjemmebrug: "Klik her for at se andre Bella Beauty skønhedsprodukter". Samme forhandler skriver under råd om tandblegning: "Har du sunde raske tænder er det ikke nødvendigt at opsøge din tandlæge før behandling." En anden forhandler, skriver under punktet forberedelse: "Børst først tænderne for at fjerne evt. madrester. Du er nu klar til at gøre tænderne hvidere med start fra Trin 1".
Hvis man taler med tandlægerne, oplyser de, at stadig flere patienter oplever, at tandblegning gør deres tænder mere følsomme, og at de får irriteret tandkød. Det kan skyldes, at folk, som bleger deres tænder derhjemme, ikke gør det rigtigt. Derfor er det vigtigt, at man konsulterer sin tandlæge , hvis man går og tænker på at blege sine tænder.
Hos tandlægen kan man få lavet en tandskinne, der passer præcist til ens egne tænder. Det betyder, at risikoen for at tandblegningsproduktet kommer på tandkød, i mund og svælg bliver mindre. Dermed reduceres risikoen for, at man får irriteret tandkød, eller at tandblegningsproduktet gør skade på slimhinderne i mund, svælg og mavesæk.
Der savnes i dag videnskabelige data om, hvorvidt tandblegningsprodukter kan fremkalde kræft i mund og hals hos personer, der enten ryger, drikker alkohol jævnligt eller har arvet gener, der giver større risiko for disse former for kræft. Eksperterne fra EU's videnskabelige komité SCCP har derfor krævet flere undersøgelser, før de måske måske-ikke kan afvise denne risiko.
De tandblegningsprodukter, som i fremtiden vil komme på markedet, kan komme til at indeholde højere koncentrationer af brintoverilte (op til 6%) end i dag (0,1 %). Derfor er der god grund til som forbruger, at overveje en ekstra gang, om det er nødvendigt at blege tænder - og hvis det er, at beskytte sig mod evt. risici. (se de gode råd herunder).
Overvej om det overhovedet er nødvendigt at blege tænderne. Kan problemet eventuelt klares ved at ændre drikke- eller spisevaner - eller ved at børste tænder noget oftere?
Spørg altid din tandlæge til råds før du bleger tænder
Hvis du vælger at blege tænderne derhjemme, så undgå at få blegemidlet på tandkødet eller at sluge det. Det gør du ved at få en tandskinne, der passer præcist til dine tænder
Bleg tænderne i over- eller undermund hver for sig
Hvis du vælger at bruge et "plaster" med tandblegningsmiddel, så skal du være opmærksom på, at det kan dække dele af dit tandkød, og dermed udsætter du dig selv for en større risiko.
Husk at følge den vejledning, du får fra din tandlæge, eller som er på produktet, især hvad angår varighed og hyppighed af tandblegningen
Bleg ikke tænderne mere end hvert 2. til 4. år
Hvis du i forvejen har følsomme tandhalse, kan blegning få tænderne til at gøre ekstra ondt
Har du usundt tandkød eller sår i munden, kan det øge den negative virkning af tandblegningsprodukter, vær derfor ekstra forsigtigt med tandblegning
Er du ryger, eller drikker du ofte alkohol, er der måske en højere risiko for at udvikle kræft i mund og hals, når du bruger tandblegningsprodukter, overvej derfor nøje om du reelt har et behov, inden at du bleger dine tænder
Hvis du har mange gamle plastfyldninger skal du være opmærksom på, at de ikke kan bleges
Lad ikke børn lege med eller røre ved tandblegningsmidler.
Elisabeth Paludan Miljøstyrelsen, den 17. februar 2006
Ulla Pallesen, Tandlægeskolen, Københavns Universitet den 3. februar 2006
Munro, I.C., et al., "Toot whitening products and the risk of oral cancer", 2006, Food and Chemical Toxicology 44 (2006) 301-315
Ekstra Bladet 14. december 2005 fra Ritzau
Sommer, C., Pallesen, U., Lauridsen, K. B., "Blegning - et fagligt og etisk spørgsmål", 2005, Tandlægernes nye tidsskrift 7, 2005, årgang 20
SCCP, "Public consultation on a preliminary opinion on hydrogen peroxide in tooth whitening products", 31. Januar 2005, SCCP 0844/04
SCCP, "Opinion on hydrogen peroxide in tooth whitening products", 15. March 2005, SCCP 0844/04
Dahl, J. E., Pallesen, U., "Blegning af tænder Effekt, holdbarhed, bivirkninger og etiske betragtninger", 2002, Tandlægebladet 2002, 106, nr. 8
Pallesen, U., "Blegning af misfarvede tænder", Odontologi `96 © Munksgaard, Købehavn 1996
[1] Kviksølv kan skade menneskers og fostres nervesystem.
Skaarup, S. et al., "Massestrømsanalyse for kviksølv 2001", 2003, Miljøprojekt nr. 808 2003, Miljøstyrelsen.
Bender, M. T., "Dentist the Menace? The Uncontrolled Release of Dental Mercury" 2002, Mercury Policy Project/Tides Center.
[2] Nogle produkter, som fx anvendes på tandklinikker, betegnes som medicinske anordninger, og de skal CE-mærkes. Produkterne må kun anvendes som led i en behandling og på baggrund af en diagnose stillet af tandlægen.
