Sådan påvirker maden den globale opvarmning. Nyt samarbejde mellem IMS og Coop. (21. januar 2008)

Hvad skal vi spise? Du får stort set samme svar, hvad enten du spørger en sundhedsekspert eller en klimaekspert: Spis mere lokalt produceret frugt og grønt og mindre kød. IMS og Coop sætter med en ny pjece fokus på, hvordan maden påvirker det globale klima.

Kødet er synderen

Det er især gødning og så produktionen af kød, der er landbrugets klimaskurke. Gødning danner lattergas. Og dyrene slipper store mængder metan ud. Både lattergas og metan er kraftige drivhusgasser.

Så selvom landbruget kun står for en beskeden del af Danmarks samlede CO2-udslip, er landbrugets samlede klimapåvirkning forholdsvis høj. Landbruget står således for godt en sjettedel af Danmarks samlede klimabelastning.

den klimavenlige kost

Landmanden og lovgivningen bestemmer hvor meget gødning, der skal ud på markerne. Det har vi som forbrugere ikke meget indflydelse på.

Men hvis du vil leve mere klimavenligt, kan du med små ændringer af maden alligevel gøre noget. Den klimavenlige kostsammensætning består af mere af sæsonens frugt og grønt - og mindre kød og mælkeprodukter.

Meget mad smides ud

Der er også meget at hente ved at blive bedre til at planlægge sine indkøb og dossere madlavningen i de rette mængder. For kun 80 - 90 % af de madvarer, vi køber, bliver spist, resten bliver smidt i skraldespanden. Og det er især kød og mejeriprodukter, vi smider ud. Læs mere om udsmid af madvarer her.

Så meget klima i maden

Her kan du se niveauerne for drivhusgasser i nogle af vores mad- og drikkevarer:

Lavt (Under 100 gram CO2)

2 æble 200 g hvidkål 6 kartofler 5 buketter blomkål 3 spsk sukker 2 spsk olie 10 gulerødder 1 øl 1/2 salathoved 10 løg

Middel (100-300 gram CO2)

1 tomat 1 porre 1 glas mælk 100 g pasta 2 kopper kaffe 5 cm agurk 1 æg 4 skiver brød

Højt (Over 300 g CO2)

1 glas vin 20 g oksekød 50 g svinekød 1 portion ris 2 skiver ost 100 g kylling 100 g fisk 50 g chokolade

I tabellen har vi omregnet drivhuseffekten fra lattergas og metan om til den drivhuseffekt som CO2 giver - de såkaldte CO2-ækvivalenter.

Der findes forskellige opgørelser over, hvor stort udslippet af drivhusgasser er ved produktion af fødevarer. Forskellige forudsætninger og beregningsmetoder giver forskellige resultater, og undersøgelserne er derfor ikke altid sammenlignelige. I ovenstående opgørelse har vi anstrengt os for, at give vores bedste bud på gennemsnitsværdierne for varer i danske butikker. Vi har opstillet de anvendte undersøgelser i et Excel-regneark.

Maden rejser langt

Det er ikke lige meget, hvor langt maden er blevet transporteret, før den havner på supermarkedernes hylder. Det koster nemlig CO2-udledning at køre eller sejle varerne fra der, hvor de er produceret, til supermarkedet.

Generelt kan man sige, at transporten betyder mest for den øverste gruppe i tabellen. Det skyldes, at selve produktionen af varen medfører en så lille CO2-udledning, at transporten i fx lastbil udgøre en betydelig andel af den samlede CO2-udledning. Derimod er transportens andel betydeligt mindre for varerne i den nederste gruppe i tabellen.

Det er heller ikke lige meget hvilken form for transport, der bliver anvendt. Lastbiler udleder nemlig 10 til 30 gange mere CO2 end et containerskib, når de transporterer et tons fragt. Det vil sige, at der bliver udledt ca. den samme mængde CO2 til at transportere en flaske rødvin 1000 km med lastbil, som til at transportere en flaske rødvin 10.000 til 30.000 km med skib. Men vinen skal jo stadig fra vingården til skibet, og fra skibet til supermarkedet.

Se også

• IMS's Spis årstidens frugt og grønt

• IMS's folder Klima på menuen (pdf) - udgivet i samarbejde med Coop

• Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager

• Livscyklusvurderinger af dansk producerede madvarer

[1] Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside om drivhusgasser