Ren Information om plejeprodukter til børn

Her kan du læse folderen i webformat (januar 2003)

Folderen kan bestilles på telefonnummer 3313 6688 eller ses i pdf-format.

Vi fødes ind i miljøet og kommer til at påvirke det gennem vores forbrug, affald og spildevand. Men vi bliver også påvirket af miljøet og af de kemikalier, vi kommer i berøring med. Denne folder er tænkt som en hjælp til Jer, der er forældre eller arbejder med små børn i alderen 0-3 år og som ønsker at tage særligt hensyn til miljøet og sundheden. Tag den med, når I er på indkøb og brug den til hjælp i valget mellem de mange produkter, der tilbydes.

Kemi i børns hverdag

I Danmark bruger vi ca. 20.000 forskellige kemikalier, men kun et fåtal af dem er vurderet. Mange af stofferne er et problem for miljøet herunder gruppen af hormonforstyrrende stoffer. Der er usikkerhed om, hvorvidt de kan skade mennesker, men der er mistanke om en sammenhæng mellem brugen af de hormonforstyrrende stoffer og f.eks. den dalende sædkvalitet og forskellige hormonrelaterede kræftsygdomme.

De problematiske stoffer møder vi i alle steder: i tøjet, i maden og i de plejeprodukter, vi bruger til os selv og vores børn. Børn er særligt udsatte for påvirkningen fra kemiske stoffer. Både fordi de i forhold til deres vægt drikker og spiser mere, og fordi de putter ting i munden. Deres organer er ikke færdigudviklet, og mange stoffer vil børn derfor ikke kunne udskille på samme måde som voksne. Heldigvis kan man gøre noget selv. Man kan spare miljøet og sig selv for en del problematisk kemi, da der i de fleste grupper af produkter i denne folder er gode valg. Det er de gode råd og de gode valg, vi præsenterer i denne folder, som er lavet på baggrund af en screening af 117 produkter til børn.

Velkommen til det sunde miljø!

Plejeprodukter

I denne folder har vi kigget på produkter, som almindeligvis bruges til småbørn. Et produkt som pudder er ikke medtaget, fordi det ikke anbefales til små børn. Omvendt har vi valgt at medtage fedtcremer, som i stor udstrækning bruges til børn med tør hud eller eksem. De produkter, vi anbefaler, indeholder ikke stoffer med høj miljøfarlighed eller stoffer med hormonforstyrrende effekter. Desuden har vi valgt ikke at anbefale produkter, der indeholder stoffer, der er  kendt for i særlig grad at kunne forårsage allergi. Man kan selv checke indholdet af problematiske stoffer i sine plejeprodukter på Informationscenteret for Miljø & Sundheds kemidatabase på internettet.

I badet

De fleste børn nyder at bade, og ofte er det nok bare at lade dem plaske i rent vand. Hvis de skal vaskes, minimer da brugen af sæbe, både for barnet og miljøets skyld. Hvis barnet har meget tør hud, kan det være en idé at tilsætte badeolie til vandet. Små børn behøver kun at bade 1-2 gange om ugen.

Hårshampoo

Miljøproblemet ved hårshampoo er primært de vaskeaktive stoffer, hvoraf nogle er svært nedbrydelige. Da hårshampoo bruges i ret store mængder sammenlignet med andre plejeprodukter, kan man med fordel vælge en miljøvenlig  hårshampoo. Til vask af babyer behøver man først hårshampoo, når de har egentligt hår, og da er det nok at vaske håret 1-2 gange om ugen.

De gode valg

  • Babycare shampoo (Dansk Supermarked)
  • Lavera Neutral (Helsekostbutikker)
  • Melissa Baby Shampoo, ny udgave (Helsekostbutikker og Matas)
  • Minirisk Baby shampoo (COOP tidl. FDB)
  • Neutral Kids Shampoo (Supermarkeder)
  • Urtekram Børneshampoo* (Helsekostbutikker)
  • Urtekram Pure Balance til børn (Helsekostbutikker)

Produkter mærket med * er svanemærket.

Undersøgelser af hårbalsam og 2-i-1-shampooer har vist, at de fleste indeholder meget miljøskadelige stoffer, som f.eks. cetrimonium chlorid og quaternium-15. Man bør derfor begrænse brugen af balsam mest muligt og helst helt undgå den.

Babybad

Babybad er et produkt af samme type som hårshampoo, og der gælder det samme for babybadet som for hårshampooen, at man kun behøver at bruge ganske lidt.

De gode valg

  • Baby Care Bad (Dansk Supermarked)
  • Minirisk Baby Bad (COOP) Ny udgave uden butylparaben
  • Neutral Kids Bad & Dusch (Supermarkeder)

Sæbe

Faste sæber er tit et godt miljøvalg i forhold til de flydende, hvor man bruger ressourcer på at fragte en masse vand rundt. Der vil også ofte være færre konserveringsmidler i de faste sæber. Vær dog opmærksom på, at faste sæber kan have en højere pH værdi og derfor bør undgås på tør hud.

De gode valg

  • Apotekets Babysæbe (Apoteket)*
  • Babycare sæbe (Dansk Supermarked)*
  • Matas Babysæbe (Matas)*

Produkterne mærket med * er svanemærket.

2 i 1 produkter

2 i 1 produkter er beregnet til både at tilsætte badevandet og til at vaske barnets hår i. Der blev vurderet 6 produkter i denne undersøgelse. Ingen af de 6 kan anbefales.

Bekæmpelse af lus

Til de helt små er det ikke en god idé at bruge de skrappe lusemidler. Generelt anbefaler vi ikke hårbalsam, men i dette tilfælde er det et godt alternativ til de skrappe midler. Smør barnets hår ind i hårbalsam og kæm det med en god lusekam. Vælg eksempelvis lusekammen "Bugbuster".

Læs mere her

Babyolie

Hvis barnet har meget tør hud, kan det være godt at tilsætte babyolie til vandet. Almindelig koldpresset madolie kan også bruges.

De gode valg

  • Apotekets Baby Olie (Apoteket)
  • Baby Care Olie (Dansk Supermarked)
  • Matas Babyolie (Matas)
  • Melissa Baby Bade Olie (Helsekostbutikker & Matas)
  • Minirisk Baby Badeolie (COOP)
  • Weleda Calendula Badeolie (Helsekostbutikker)

Grønne råd om badet

  • Brug først hårshampoo, når barnet har rigtigt hår.
  • Vask kun hår på de små 1-2 gange om ugen.
  • Begræns brugen – og mængden af hårshampoo og sæbe.
  • Vælg fast sæbe, men sørg for at holde den tør.
  • Vælg en miljømærket shampoo eller sæbe, men undgå dog produkter med methyldibromo glutaronitrile.
  • Vælg produkter uden parfume.
  • Skyl barnet i rent vand efter karbad, hvis der er brugt sæbe.

Efter badet

Man bør kun smøre barnet ind i creme eller lotion, hvis det er nødvendigt som f.eks. ved tør hud. Det er bedst at smøre barnet ind lige efter badet, mens huden endnu er let fugtig. Mange forældre til eksembørn bliver anbefalet at smøre barnet med en fed creme, typisk et af apotekets produkter, og vi har derfor medtaget dem i denne undersøgelse.

Babylotion

Bodylotions består primært af en blanding af olie/fedt og vand og en emulgator. Nogle af de problematiske stoffer i babylotionerne kan være konserveringsmidler eller parfume.

De gode valg

  • Babycare Lotion (Dansk Supermarked)
  • Matas Babylotion (Matas)
  • Melissa Babycreme (Helsekostbutikker & Matas)
  • Melissa Babylotion, ny udgave (Helsekostbutikker og Matas)
  • Minirisk Babylotion, ny udgave (COOP)
  • Urtekram bodylotion til børn (Helsekostbutikker)

Fedtcremer

Fedtcremer består hovedsaligt af fedt. Disse cremer bruges ofte til at behandle meget tør hud og forebygge eksem hos børnene.

De gode valg

  • Archiv hudbeskyttelsescreme (Apoteket)
  • Ceridal Lipogel (Apoteket)
  • Decubal Clinic (Apoteket)
  • Locobase Fedtcreme (Apoteket)
  • Locobase Repair (Apoteket)

Massageolie

En massageolie er først og fremmest en vegetabilsk olie. I olien kan være blandet udtræk af urter eller aromatiske olier. For at undgå allergi kan det være en idé at bruge en så ren olie som muligt, brug gerne en almindelig, neutral koldpresset (gerne økologisk) madolie. Mange af de gode valg nedenfor er gengangere fra badeolierne, men på deres pakning er angivet, at de også er egnet til massage.

De gode valg

  • Apotekets Baby Olie (Apoteket)
  • Baby Care Olie (Dansk Supermarked)
  • Matas Babyolie Uparfumeret (Matas)
  • Melissa Massage Olie, Aloe Vera (Helsekostbutikker & Matas)
  • Minirisk Baby Badeolie (COOP)
  • Weleda Calendula Børneolie (Helsekostbutikker)
     

Grønne råd om pleje efter badet

  • Brug kun lotion og creme hvis det er nødvendigt.
  • Køb produkter uden butylparaben.
  • Brug uparfumerede cremer.

På puslebordet

Mange gange dagligt skal babyen skiftes. For at skåne huden i bleområdet bør man spare på sæben. Små brystbørn behøver ikke sæbe i bleområdet. Man kan nøjes med at tørre babyen med en klud med lidt vand. Når barnet bliver større og får fast føde, kan man bruge lidt sæbe, når barnet har haft afføring, men husk at fjerne sæberester med rent vand bagefter.

Vådservietter

Det er bedst at undgå brugen af vådservietter, da evt. problematiske stoffer i servietterne ikke vaskes af barnet. Skal man på tur, kan man hjemmefra tage våde engangsklude med i en plastpose. Vil man alligevel bruge vådservietter er nedenstående de gode valg.

De gode valg

  • Baby Care Vådservietter (Dansk Supermarked)
  • Brugsen Vådservietter (COOP)
  • Matas Vaskeservietter (Matas)
  • Minirisk Baby vådservietter (COOP)
  • Pampers sensitive (Supermarkeder)
  • Pigeon Vådservietter (Apoteket)
     

Salver

Ved tør og irriteret hud i bleområdet kan man bruge en salve. Rød numse kan behandles med zinksalve.

De gode valg i salver

  • Matas Babysalve (Matas)
  • Melissa Baby Salve (Helsekostbutikker & Matas)
  • Minirisk Babysalve med lanolin (COOP)
  • Natusan Babysalve (Supermarkeder & apoteket)

De gode valg i zinksalver

  • Apotekets Baby zinksalve (Apoteket)
  • Babycare Zinksalve (Dansk Supermarked)
  • Bébé Klorane Diaper Rash ointment (Apoteket)
  • Matas Baby Zinksalve (Matas)
  • Minirisk Baby Zinksalve (COOP)
  • Natusan Baby zink salve (Supermarkeder & Apoteket)
     

Grønne råd om pleje af bleområdet

  • Spar på sæben og skyl efter med rent vand.
  • Brug skumgummi- eller stofklude med vand i stedet for vådservietter.
  • Lad numsen lufttørre helt før der gives ren ble på.
  • Brug ikke salve efter hvert bleskift.
  • Brug kun salve ved irritation eller begyndende rød numse.
  • Ved rød numse med sår: læg da en afkølet klud med kogt vand i bleen.
  • Ved diarré: læg et stykke bomuldsstof i bleen, som suger ekstra.
  • Husk at der kan være behov for, at også barnet får vasket fingre efter bleskift.

Bleer

Vores undersøgelse af bleer i 2000 viste, at der ikke er den store miljømæssige forskel på bleerne på det danske marked, for der findes desværre ikke længere miljømærkede bleer i almindelig detailhandel. Det er dog stadig muligt for institutioner at købe miljømærkede bleer. Pga. allergirisiko bør man undgå bleer, der er tilsat parfume, cremer eller lotion.

Grønne råd om bleer

  • Undgå bleer med lotion og parfume (det skal stå på pakken). De kan indeholde allergene eller miljøbelastende stoffer, som f.eks. BHT.
  • Billige bleer suger lige så godt som dyre, så vælg efter pasform.
  • Det er forbudt at komme engangsbleen i den private kompostbunke, da det kan give sundhedsmæssige problemer pga. bakterier.
  • Det er ligeledes forbudt at brænde bleer af i brændeovnen, pejsen eller haven.

Solbeskyttelse

Også små børn skal beskyttes mod solen. De helt små børn, som ikke kan gå eller kravle, bør aldrig opholde sig i direkte sol. Derfor er solcreme sjældent nødvendigt. Hvis man vil sikre sig mod genskin fra f.eks. havet eller sandet, kan man dog smøre solcreme på kinder, næse og håndrygge. Vær især opmærksom på genskin sydpå, hvor solen er meget stærk. Undgå især middagssolen mellem kl. 12 og 15. Let sommertøj og en lille hat er god beskyttelse for børn, der leger i solen. Til lidt større børn anbefales solcreme med højt faktortal. Men husk, at solcremen let mister sin virkning - f.eks. efter en tur i vandet.

Brug solcreme med fysisk filter til børn: zinkoxid og titaniumdioxid.

Undgå de kemiske solfiltre: 3-benzylidene camphor, 4-methylbenzylidene camphor, octyl methoxycinnamate/ethylhexyl methoxycinnamate og benzophenone-3

De gode valg

  • ACO barn sollotion faktor 16 (Apoteket)
  • Aloe Vera Kids Sun faktor 25 (Matas)
  • Gry Sollotion faktor 12 og 22 (Fakta)
  • Matas Baby Sollotion faktor 15 (Matas)
  • Matas Kids Sollotion faktor 25 (Matas)
  • Minirisk Sollotion faktor 12 og 22 (COOP)
  • Minirisk Solstift faktor 22 (COOP)

Her kan du få gode råd om børn og sol:

Ernæring det første år

Amning: Ifølge Sundhedsstyrelsen kan de fleste børn trives og vokse fint af modermælk, indtil de er mindst 6 måneder. Nogle børn vil dog omkring 4-5 måneders alderen have brug for mad, der mætter mere end mælk. Når man ammer, bør man tænke over, hvad man spiser og drikker, da mange stoffer overføres til barnet gennem mælken. Derfor bør man undgå tobak og spiritus.

En række giftstoffer fra forureningen af vores miljø udskilles også i små mængder i modermælken, men der er i følge Sundhedsstyrelsen ikke grund til bekymring for skadelige virkninger hos brysternærede spædbørn, og amning kan derfor trygt anbefales. Fisk indeholder mange vitaminer og mineraler, især i fede fisk. Men fisk indeholder til gengæld også de fleste miljøgifte. Fostre og nyfødte er særligt sårbare, og derfor bør gravide og ammende kvinder begrænse indtaget af fede fisk og rovfisk. Men det er vigtigt, at den gravide spiser sundt og varieret, herunder også fisk.

Modermælkserstatning er et udmærket alternativ eller supplement til amning til de kvinder, der har problemer med at amme.

Babymad: Hjemmelavet babymad bør fremstilles af friske og sunde råvarer – evt. økologiske. Industrifremstillet babymad må ikke indeholde farvestoffer og konserveringsmidler.

Grønne råd om ernæring

  • Am dit barn så længe du kan.
  • Spis selv sundt og varieret, følg Sundhedsstyrelsens kostråd.
  • Spis begrænset disse rovfisk: tun, rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart samt sild og laks fra Østersøen. Undgå torskelever.
  • Køb økologiske råvarer til fremstilling af hjemmelavet mos og grød, så undgår du sprøjtegiftrester og skåner miljøet.
  • Køb modermælkserstatning og babymad tilpasset barnets behov, gerne økologisk.

Sutter og sutteflasker

De fleste børn bruger sut og/eller sutteflaske i løbet af de første par år af deres liv. Narre- og flaskesutter fremstilles enten af naturgummi (latex) eller af silikone. Undgå silikonesutter, når barnet får tænder. De kan nemmere bides i stykker, og barnet kan få dele galt i halsen.

Ved fremstilling af flaske- og narresutter anvendes aminer. Når sutten bruges, kan der dannes nitrosaminer, der ved dyreforsøg har vist sig at være kræftfremkaldende. Sutter af naturgummi kan også afgive et andet stof - MBT (2-mercapto-benzothiazol), som er under mistanke for at være allergifremkaldende. De danske myndigheder påpeger dog, at man ikke udsætter sit barn for fare, da det er minimale mængder af stofferne, som afgives fra sutterne.

Sutteflasker i plast kan indeholde kemikaliet bisphenol-A, der mistænkes for at have en svag hormonforstyrrende effekt. I Fødevaredirektoratet undersøger man løbende forekomsten af bisphenol-A i bl.a. sutteflasker, og man mener ikke, at der er grund til bekymring, da indholdet ligger langt under de tilladte grænseværdier. Man bør dog kassere slidte sutteflasker i plast, da afgivelsen bliver større, når flasken er slidt.

Glasflasker er et godt og miljøvenlig alternativ til plasten. Plastflasker kan også være påført farvestrålende motiver, som kan være fremstillet af PVC.

Grønne Råd

  • Skold både sutter og flasker inden brug
  • Skold fortsat sutter og flasker efter brug af hygiejniske grunde.
  • Udskift sutter efter 4-6 uger, og plastflasker, når de er slidt.
  • Køb glasflasker – de er mere miljøvenlige.
  • Undgå PVC pynt på plastflasker.

Tøj og sko

Produktion af tøj og sko er en meget miljøbelastende proces - fra bomuld til bukser og fra læder til sko. Der bruges mange forskellige kemikalier både ved produktionen af råvarerne og i selve forarbejdningsfasen af tekstilerne. Rester af disse kemikalier findes stadig i tøjet, når det havner i butikkerne. I visse tilfælde er koncentrationerne så høje, at tøjet kan udgøre en risiko for forbrugeren og for butikspersonalet. Derudover udgør en del af kemikalieresterne en risiko for miljøet, når tøjet vaskes og spildevandet udledes.

Grønne råd:

  • Vælg regntøj og gummistøvler uden PVC (kig efter nylon, PU/PUR eller gummi).
  • Køb miljømærkede tekstiler – se efter Svanen og Blomsten.
  • Køb tøj i økologisk uld og bomuld.
  • Køb ubleget tøj eller tøj, der er bleget uden brug af klorforbindelser.
  • Undgå tekstiler med PVC tryk.
  • Undgå strømper med "dupper" af PVC.
  • Undgå tøj der lugter af kemikalier eller parfume.
  • Undgå tøj der skal kemisk renses.
  • Vask tøjet før brug for at fjerne kemikalierester.
  • Brug et miljømærket, uparfumeret vaskemiddel.
  • Køb først sko med fast sål, når børnene skal udenfor at gå.
  • Undgå sko med PVC, lys og batterier – de skal afleveres som farligt affald på genbrugsstationen.

Vi har lavet en liste over forhandlere af miljøvenlige tekstiler, som kan bestilles på tlf. 3313 6688 eller på her. .

Legetøj

Børn har en større risiko for at blive udsat for en evt. afsmitning af kemikalier fra legetøj, legeredskaber, hobbyartikler og kosmetik pga. deres adfærd. Legetøj må ikke indebære en fare for sikkerhed eller sundhed. Alligevel viser stikprøver, at en del legetøj kan indeholde sundhedsskadelige og miljøbelastende stoffer.

En gruppe problematiske stoffer er de såkaldte phthalater, der bruges til at blødgøre PVC plast med. De er forbudt i alt legetøj og tilbehør til børn under 3 år, badeudstyr er dog undtaget indtil 2004. Det er som forbruger svært at undgå de problematiske stoffer, da legetøj ikke skal deklareres og det kan være svært at få oplysninger fra forhandlere.

Grønne råd

  • Lad ikke små børn under tre år lege med eller sutte på legetøj, der er beregnet til ældre børn.
  • Undgå legetøj af blød PVC med phthalater, f.eks. klistrede "slimhænder", dukker af blød plast, bolde af plast og kunstskind, oppusteligt badeudstyr og bassiner, samt bløde plastdyr.
  • Alternativerne til PVC er f.eks. polypropylen, polyethylen, ABS eller EVA.
  • Lad ikke børn bruge kosmetik til hverdag.
  • Smid ikke elektronik eller PVC i skraldespanden, heller ikke batterier - aflevér det på kommunens genbrugsstation.

 
  • Vælg hobbyprodukter uden faremærke.

  • Vælg A-mærkede hobbyprodukter. Mærket er enten på produktet eller på hyldeforkanten.

CE-mærket skal iflg. dansk lovgivning være på alt legetøj. Mærkningen er producenternes "erklæring" om, at legetøjet er testet og overholder EU’s sikkerheds- og sundhedskrav. Der er ingen myndighedskontrol af legetøjet inden det kommer i handelen, kun årlige stikprøvekontroller.

Mærker

Der findes mange økologi og miljømærker, både på produkterne og i butikkerne. De nedenstående er dem de danske forbrugere oftest støder på i butikkerne.

 
Det røde Ø-mærke angiver, at varen er statskontrolleret økologisk. Mærket kan sættes på danske landbrugsvarer, der er dyrket ifølge reglerne for økologisk landbrugsproduktion. Udenlandske økologiske fødevarer kan få mærket, hvis de er pakket og kontrolleret i Danmark.

KRAV er det svenske økologimærke og har eksisteret siden 1985. Ses især på madvarer.

Svanen er Nordisk Ministerråds miljømærke for non-food produkter. Svanemærket viser, at varerne er blandt de mest miljøvenlige inden for den pågældende varegruppe. Der stilles bl.a. krav til grænser for udledning af giftige stoffer og  indholdet af giftige stoffer i varen. Ses på sæbe, shampoo, vaskemidler, papir mm.

EU’s miljømærke Blomsten er EU’s svar på det nordiske Svanemærke. I Danmark findes mærket især på tekstiler, maling, vaske- og rengøringsmidler.

A-mærket er et privat mærke udviklet af Fællesrådet for Formnings- og Hobbyartikler. Kravene er fastsat af et uafhængigt konsulentfirma. Mærket stiller strengere krav end de lovgivningsmæssige.
Bestil folderen "Mærker og Miljø" på tlf. 3313 6688 eller se den her i pdf-format:

 

Yderligere information

Sundhedsplejersker er uddannet til at hjælpe de nybagte forældre og kan kontaktes, hvis du har behov for hjælp. Ring til din kommune og få mere information.

 
  • Foreningen Forældre & Fødsel
    70 23 14 00
    www.fogf.dk

  • Forbrugerinformationen
    70 13 13 30
    www.fi.dk

 

Forklaring:

Stoffer med høj miljøfarlighed er giftige overfor organismer, der lever i vand, de er svært nedbrydelige eller kan ophobes i dyr og planter (dvs. de er bioakkumulerbare).

Hormonforstyrrende stoffer er stoffer, der kan gribe ind i dyrs eller menneskers hormonsystem ved at efterligne hormoner eller ved at blokere dem.

Allergifremkaldende stoffer kan være mange forskellige typer af stoffer. Nogle af de stoffer, som stadig flere reagerer allergisk på er parfumestoffer. (Vi har valgt ikke at anbefale svanemærkede produkter, der indeholder methyldibromo glutaronitrile pga. allergirisiko. Flere producenter vil nu fjerne stoffet fra deres produkter.)

Problematiske stoffer er eksempelvis:

  • Bromocresol green, isobutylparaben og quaternium-15, som er miljøbelastende.
  • Butylparaben, BHA eller 4-methylbenzylidene camphor, ethylhexyl methoxycinnamate og benzophenone-3, som kan være hormonforstyrrende.
  • Methyldibromo glutaronitrile (MG) og tea tree oil, som kan være allergifremkaldende.

 

Tusind tak til sygehjælper Britta Hansen, oversygeplejerske Hanne Carlsen, oversygeplejerske Birgitte Degn-Petersen og sundhedsplejerske Pia Jellerup der har bistået med faglig kritik og gode råd i udarbejdelsen af denne folder.

Informationscenteret for Miljø & Sundhed
- giver forbrugerne grønne råd om miljø, sundhed og forbrug.

Informationscenteret er uafhængigt af partipolitiske og økonomiske interesser og rådgivningen er landsdækkende samt gratis og åben for alle.

Hos Informationscenteret for Miljø & Sundhed kan du få:

  • Telefonrådgivning - 3313 6688

  • Information, nyheder og rådgivning på www.greeninfo.dk

  • Informationsmateriale

Informationscenteret for Miljø & Sundhed
Fiolstræde 17, 2.
1017 København K
Tlf.: 33 13 66 88
Fax: 33 13 66 87
www.greeninfo.dk

Illustration: Lise Arildskov Rasmussen Design